Kvindecirkler, Ceremonier & Bevægelse

Hellig Kvindekraft
Invitere dig til at træde ind i det Autentiske KvindeFællesskab!

Kig med herunder og se hvad du kan deltage i den kommende tid

Imbolc Ceremoni – KvindeCirkel, ildfest & kakao

Kom med til en magisk Imbolc Ceremoni kære søster!

Når vi mødes i denne kvindecirklen vil det være med intention omkring, at fejre LYSET, kraften og ilden i vores indre.
Det vil være med intention omkring, at vække og aktivere vores skaberkraft, vores vital energi og sige tak til den hellige ild.
Bevægelse, intimitet, kultivering, livskraft, ILD og Søsterfællesskab vil bane vejen i dette rum.

Vi mødes på denne helt særlige dag, MIDTPUNKTET mellem vintersolhverv og forårsjævndøgnet. Imbolc er en gammel keltisk lysfest, der overlevede kristendommen. Dagen har mange lighedspunkter med lysfesten kyndelmisse, som er blevet mere kendt her i Danmark. Uanset hvad du fejre er ligheden for begge, at lyset er i centrum.

Vi starter cirklen med den hjerteåbende ceremonielle kakao hvorefter vi vækker og aktivere vores indre ild!
Søster til søster sanser vi kraften og bevæger os ud i mørket hvor vi sammen tænder bålet og fejret livet og lyset!

Når du ankommer vil du blive omfavnet af det smukkeste, sensuelle, velduftende og feminine rum. Hvor alteret vil være centrum i vores cirkel. Vores møde kommer til at foregå i den MAGISKE runde Jurt her i Fussingø skov hvor jeg bor.

Der sker virkelig magi, healing, vækkelse og meget mere når vi mødes i disse hellige kvindecirkler! Det er min erfaring efter GANG på GANG, at have guidet hundredevis igennem det smukke autentiske møde med hinanden og sig selv! Magien opstår fordi vi mødes uden agenda, vi mødes for at være til, vi mødes i et fællesskab hvor vi sammen kultivere vores energi igennem guidet praksiser og rå-ærlige delinger.

FORÅRSJÆVNDØGNS CEREMONI

KÆRE SØSTER – LAD OS SAMLES OG BYDE FORÅRET OG BALANCEN VELKOMMEN!

Den 20. marts inviterer jeg dig til at fejre forårsjævndøgnet – en helt særlig dag, hvor dag og nat står i perfekt balance. En dag, der minder os om, hvordan livet konstant søger harmoni, og hvordan vi som kvinder kan træde ind i vores egen balance mellem det indre og det ydre, det aktive og det hvilende, det sanselige og det vilde.

Denne ceremoni er for dig, der længes efter:
● At give slip på vinterens dybde og vække forårets lethed og skaberkraft i dig.
● At forbinde dig til naturens cyklus og mærke, hvordan den spejler din egen.
● At mærke balance – både mentalt, følelsesmæssigt og energetisk.

Vi skaber et rum for fordybelse, refleksion og fornyelse, hvor vi sammen som søstre træder ind i forårets spirende energi. Dette er din invitation til at mærke forbindelsen til dig selv og til det kære søsterfællesskabet – og til at lade dine intentioner for den nye sæson blomstre. 

I løbet af ceremonien vil vi dykke ind i sanselige praksisser, der åbner for din livskraft og balance mellem “mørket og lyset”.  Vi vil dedikere os til at mærke klarhed gennem bevægelse, guidet praksiser, ritualer og hjertelige møder. Vi skal  fejre det feminine og forbinde os med den energi, der spirer både i naturen og i os selv med forårets blide fødsel. 

Vi starter med ceremoniel kakao – en smuk og hjerteåbnende drik, der guider os dybt ind i kroppen og vækker vores fulde tilstedeværelse. Gennem forskellige øvelser vil vi skabe plads til det nye og balancere vores energi i takt med jævndøgnets magi. 

Vi skal som altid være i den smukke organiske runde Yurt – omfavnet af det mest feminine, sensuelle og velduftende rum!

Hvad andre søstre deler om rejsen med hellig kvindekraft

“Jeg startede i en kvindecirkel med fokus på Yoni yoga tidligere i år. Denne cirkel har været intet mindre end livsændrende for mig efterfølgende. Micchelle er den mest fantastiske “spaceholder” til disse cirkler og det rum hun skaber kan faktisk ikke forklares. Det skal mærkes og opleves. Energien man træder ind i er en blanding af kærlighed, healing, røgelse, æteriske olier og musik der går lige i hjertet – og Yoni jeg har elsket hver eneste aften, hvor vi i cirklen er kommet hinanden nærmere og nærmere. Uden egentlig at bruge mange ord, men blot ved at være. Micchelle har hver gang bragt nyt ind i cirklen. Nye gudinder at hidkalde. Nye meditationer. Nye øvelser. Og ikke mindst: en masse kærlighed og passion for hendes medkvinder. Jeg er hver aften gået hjem med et kæmpe smil på læben og en masse redskaber til, hvordan jeg i dagligdagen kan gøre gode ting for mig selv. Både selvkærlige ritualer og øvelser når ens stress-niveau er højt. Derudover har det hjulpet mig til at mærke indad. Hvad vil jeg egentlig med mit liv? Hvor skal jeg hen? Og hvem skal med? Det betyder også at jeg har åbnet nye døre og lukket nogle andre siden jeg startede i cirklen. Og jeg elsker det!
Micchelles kvindecirkel er simpelthen noget af det allerbedste jeg har gjort for mig selv. Så tak for dig, kæreste Micchelle. Du er et menneske som alle burde kende – for du beriger ethvert liv du berører. Og jeg savner dig allerede
Hvis DU, kæreste kvinde, sidder derude og tænker “det lyder spændende” men stadig er lidt usikker eller måske endda “en cirkel fuld af kvinder? Nej tak” – så har jeg kun en ting at sige: GØR DET! Du vil elske hvert eneste øjeblik og vi kvinder har så meget brug for at løfte hinanden istedet for at gøre hinanden usikre. Vi har brug for at give hinanden et kram og støtte hinanden når vi er glade og når vi er sårbare. Jeg tror simpelthen ikke, at folk har oplevet et rigtigt kram, før de har fået et af Micchelle. Det i sig selv, er en healende oplevelse.
Kærlighed herfra”

Felina fortæller

“Jeg har været med i Micchelles kvindecirkel forløb, der startede i september og sluttede her i December. jeg har også været med til en Kali & kakao ceremoni og en The ceremoni✨
Jeg kan helt klart anbefale Michelles forløb og ceremonier. Sammen skabes der et magisk rum hvor der er plads til alle. Lige meget hvor du er på din rejse, bliver du mødt i ren kærlighed og hjerte energi❤️ Micchelle er autentisk, har et stort åben hjerte og står fuldt i hendes egen gudinde kraft. Jeg har oplevet at blive hørt og set som den jeg er, lige der hvor jeg er på min rejse. Og jeg fået skabt en dyb kontakt/forbindelse med min krop, og min feminine side. Og til ceremonierne bliver det skabt et magisk rum og et fantastisk fællesskab. Hvis du mærker kaldet, så tag springet. Jeg ønsker at flere kvinder kan opleve sådan en dyb forbindelse og transformation.”

Frederikke fortæller

“Jeg er dybt beæret og med kærlighed med kærlighed på.. vil jeg anbefale – at alle kvinder investere i sig selv ved at deltage i kvindecirkel-forløb hos Micchelle.
Jeg har oplevet og mærker på egen krop, hvor kraftfuld en kvindecirkel er – hvor alt som levede, fik plads.
Micchelle formår at skabe et rum som er fyldt med kærlighed, lattermild, tryghed, helligt og autentisk ❤️
I min rejse har jeg været igennem en transformations-rejse, hvor jeg har mærket min indre livskraft. Min juice, moderlige portal, seksualiteten af livskraft der nydes på nye niveauer. Hvordan den løftes, cirkulerer og vibrerer.
En rejse hvor jeg har mødt mig selv med hengivelse og modtagelighed – som er det mest kvindelige aspekt som kvinde.
At kunne dele alt – uden at fixe det, men lytte er livsbekræftende, healingende og transformerende.
Jeg rejse helt klart igen i kvindecirklen hos Micchelle – for opleve nye opdagelser. En indre rejse til ukendte steder”

Tina fortæller